Klokken ti.nul.dut rundede jeg den 27. time uden søvn. Jeg har skrevet eksamen, som skulle afleveres her kl. 10. Opgaven blev udleveret en halv time efter, at jeg lettede fra Thailand, og med 12 timer i en flyver, venten på baggage og en tur hjem fra lufthavnen forsvandt den første eksamensdag, før jeg fik adgang til min opgave. Derfor er natten blevet brugt med varm te, Red Bull og opgaveskrivning. Den ene time tog den anden og pludselig var det morgen. Måske jeg i nat kunne drage fordel af den jetlag jeg har været så sur på de sidste par dage? Jeg har endelig fået afleveret opgaven og ligger i min seng. Nu er problemet så bare at jeg ikke kan sove. Jeg ligger og tænker på alle de ting jeg mangler at få styr på med Queen Of Scandinavia og så er jeg også allerede i gang med forberedelserne til den næste eksamen der starter på onsdag. Jeg har alt for travlt, og alt for lidt lyst til at arbejde. Jeg savner mine veninder, som jeg ikke har set siden før jeg tog på ferie 21/12. Det her er første gang, jeg er til eksamen siden gymnasiet, så jeg skal lige vende mig til tanken om at hele januar er fyldt op med tunge bøger og mange timer foran computeren. Jeg glæder mig til at det er overstået!
Håber I andre har en lidt friskere start på ugen. Rigtig god mandag!
// Josephine
Comments