Er du også en af dem, der kan mærke at kulden og de mørke dage begynder at tage på dit overskud og energiniveau? I rigtig mange år har jeg kæmpet med træthed i løbet af efteråret og vinteren, og nogle gange har det vært håbløst for mig, at skulle slæbe mig igennem en hel arbejdsuge uden et overforbrug af RedBull – jeg er typen, der ikke drikker kaffe.
Heldigvis har jeg efterhånden fundet en simpel vej til en mere energifyldt hverdag, hvor jeg ikke bliver søvnig inden frokost og hvor jeg ikke længere gaber hvert femte minut. Det virker for mig, måske det også virker for dig? Her er i hvert fald mine fem bedste og meget simple tricks til hvordan du får mere energi i din hverdag.
1. Bio Strath Gyldne dråber, der virkelig har givet mig fornyet energi i de mørke måneder. Det er et naturprodukt, der indeholder 61 forskellige næringsstoffer, men inden konserveringsmiddel eller farvestoffer. Jeg tager hver morgen og hver aften og i løbet af kun en uge eller to begynder jeg, at kunne mærke mere energi.
2. D Vitamin Vinteren er ikke særlig solrig på vores breddegrader, og jeg hørte faktisk engang en læge sige, at alle danskere burde tage et d-vitamin tilskud i de mørkeste måneder. Jeg tager en d-vitamin kapsel hver dag i oktober-marts og det giver mig meget mere overskud i hverdagen. Jeg kan mærke stor forskel, hvis jeg glemmer pillerne i en periode.
3. Træning Det kan være noget af det sidste jeg orker, når jeg kommer hjem efter en lang dag, det er mørkt udenfor og jeg er træt. Alligevel kan en time i fitnesscenteret være givet rigtig godt ud. Der er ingen tvivl om, at jeg har mere energi i de uger, hvor jeg får trænet reglmæssigt.
4. Rigeligt med vand Jeg er selv ret dårlig til at få drukket nok vand, men derfor kan jeg virkelig også mærke en positiv forskel, de dage hvor jeg får indtaget nok væske. Typiske symptomer på, at du har drukket for lidt er træthed, svimmelhed, hovedpine, dårligt humør, tør hud og forstoppelse. Der er ingen gode grunde til ikke, at kæmpe lidt ekstra for at huske de 2-3 liter vand om dagen.
5. Protein Din kost har stor indflydelse på dit energi niveau. Nogle gange kan det føles som om, at en pose slik eller en cola giver energi, men lynhurtigt vil du være mere træt end før du indtog de sukkerholdige snacks. Hvis du ønsker mere energi i hverdagen, er det en god ide at tilføje mere protein til din kost. Det er selvfølgelig bedst at gøre ved at spise æg eller andre madvarer med højt proteinindhold, men du kan også nuppe en proteinbar eller en shake med proteinpulver .
Det var mine tips til hvordan du får mere energi og overskud i hverdagen! De hjælper på mit energiniveau, og jeg håber, at de også vil hjælpe dig! 🙂
Husk at du kan følge mig på snapchat: jhelbrandt og instagram @josephinehelbrandt
// Josephine
Comments