Jeg har advaret mod bryllups-spam, så det kan du lige så godt vende dig til, når du besøger domænet her de næste par måneder – og hvilket bedre sted at starte, end dengang Andreas han friede til mig. Det har jeg faktisk ikke fortalt ret meget om endnu. Måske skulle jeg lige være klar.
Det er nemlig en virkelig overvældende følelse at blive friet til. Det var det i hvert fald for mig. Jeg var ikke ét eneste sekund i tvivl om, at jeg gerne ville være sammen med Andreas resten af mit liv, men alligevel synes jeg at det var enormt vildt pludselig at have sagt det store (næststørste) JA. Først følte jeg mig slet ikke gammel nok. Jeg var kun lige fyldt 25 år da Andreas faldt på knæ, og jeg havde slet ikke tænkt over, at jeg nu var så voksen, at man godt kunne sige ja til at ville gifte sig.
Derfor var de første par uger efter frieriet også en fuldstænding sindssyg tid for mig. Jeg var sindssygt lykkelig – og mega overvældet, skræmt og nervøs på samme tid. Jeg indrømmer blankt, at jeg er en kontrol-freak, og pludselig var der sket noget helt vildt i mit liv, som jeg ikke havde været forberedt på – noget jeg ikke selv havde kontrolleret. Derfor tænkte jeg tusindevis af tanker i ugerne efter. Jeg skulle være helt sikker på, at mit hjerte ikke var løbet afsted efter kærligheden, uden at mit hoved var med. I maven føltes det hele fuldstændig rigtigt, men var det nu også klogt? Det er jo virkelig en stor beslutning, hvem man har lyst til at dele resten af sit liv med.
Heldigvis som dagene gik, fik jeg mere og mere ro i hovedet og tilbage stod den rene følelse af lykkelig. Jeg tror egentlig bare, at det lige skulle synke ind. Frieriet kom så meget bag på mig, at jeg nok bare lige skulle bruge et par uger på at forstå, hvad det var der var sket.
En måned efter at Andras havde friet rejste jeg på sommerferie hjem til Danmark – vi boede nemlig stadig i Vietnam dengang. Jeg var væk fra Andreas i næsten tre uger, og at gå rundt hjemme i København blandt venner og familie og forestille mig, hvordan det ville være at flytte tilbage til Danmark igen, nu som forlovet, gjorde mig endnu mere rolig og glad. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig noget bedre.
Lige siden har jeg været lykkelig, tryg, glad og fuld af kærlighed. Jeg ved, at der venter mig et fantastisk liv forude med min aller bedste ven. Jeg kunne ikke ønske mig noget bedre.
ความคิดเห็น