top of page

Er det en joke ?


Sommersko og sommertøj var mit outfit, da jeg rejste fra Indien mod Danmark. Det var super varmt og med en striktrøje i håndbagagen, var jeg sikker på, at det var nok tøj.. Men pludselig fandt jeg mig selv stående i minusgrader og snestorm i Istanbul og vente på en bus. De sidste to døgn har virkelig ikke været mine bedste.

16 timer skulle det tage, fra vi forlod vores hotel i Indien, til at jeg stod hjemme i min lejlighed… Men med den ene forsinkelse efter den anden endte det helt anderledes.  Vores fly fra Indien til Dubai var 40 min forsinket, det betød, at vi ikke nåede vores fly fra Dubai til København. I stedet måtte vi vente 6 timer i Dubai, før vi kunne flyve mod København via Istanbul. Da vi kom til Istanbul, var vi landet for sent igen og styrtede rundt i lufthavnen for at nå det hele, men da vi står og checker ind, får vi besked om at vores fly til København er 9 timer forsinket pga. snestorm..

Heldigvis kunne vi få et hotelværelse på Hilton, hvor vi kunne sove et par timer, inden vi igen, i alt for god tid, blev kørt tilbage til lufthavnen. Temperaturforskellen på Indien og snestormen i Istanbul var over 30 grader, så jeg var ikke særlig godt klædt på, da jeg stod udenfor og ventede på bussen til hotellet. 

Turen der skulle have taget 16 timer endte med at tage lidt over 36 timer. Aldrig har jeg prøvet noget lignende. 


For det ikke skal være løgn, så kommer jeg hjem til en bil som ikke vil køre. Bremsen har sat sig fast på mit ene baghjul, som derfor ikke vil køre rundt.

De sidste dage har virkelig ikke været de bedste, kan I nok høre.Jeg tør næsten ikke gå ud af døren, af frygt for hvilken en ulykke der skal ramme mig. Jeg satser på, at det snart vender, og at når jeg vågner i morgen, er det hele meget bedre!!

// Josephine


Comments


bottom of page