Jeg er blevet dybt forelsket i Vesterbro. Siden i torsdags har jeg været flyttet ind til min veninde, der bor lige ved planetariet i København. Nu har jeg boet her et par dage, og det har givet mig en hel anden oplevelse af byen. Med en altan der giver udsigt over Københavns søer, er der stadig den åbne himmel og natur, som jeg elsker ved nordsjælland og Holte hvor jeg bor nu. Forskellen her er bare, at kigger jeg den anden vej, ned ad gaden, er jeg midt i byen i gå afstand til alt.
Her til aften er min veninde på arbejde. Og efter at have gjort rent efter gårsdagens fest, gik jeg mig en tur rundt om søerne, købte sushi med hjem og sidder nu og nyder livet på altanen. Min veninde får sku lidt svært ved at kyle mig ud ad døren og hjem til mig selv i morgen 😉
// Josephine
Comments