Det er ofte med en kæk og fængende indledning, at jeg starter mine månedlige indlæg om cool og inspirerende kvinder, men nu hvor jeg sidder og skal til at i gang, virker mine ord pludselig ikke dækkende. Jeg har netop læst de svar, som jeg har fået retur fra månedens ‘Get inspired by’-kvinde, og jeg håber virkelig, at du ligesom jeg vil side tilbage med kroppen fuld af kærlighed, eventyrlyst og myrekryb, når du har læst teksten færdig. Jeg håber, at du vil blive inspireret, imponeret og forhåbentligt også aktiveret, når du læser historien om den 28-årige kvinde Simone Kjær, som vi danskere bør være lige så stolte af, som vi er af det danske landshold når de vinder OL.
For de fleste bliver det ved tanken, men ikke for Simone Kjær
På et eller andet tidspunkt i livet, har de fleste af os haft en oplevelse, læst en bog eller set en film, der har givet os lyst til at rejse ud i verden og hjælpe andre, der har brug for det, men mens det desværre for de nødlidende er de færreste af os, der rent faktisk pakker tasken og tager afsted, er historien en helt anden med Simone Kjær.
Da Simone Kjær gik i 9. klasse, lavede hun et projekt om gadebørn, men selvom opgaven blev afleveret og afsluttet, sad hendes tanker fast ved de børn, der ikke ligesom Simone selv var så heldig at være født og opvokset i Danmark, men i stedet må leve på gaden. Nogle år efter skoleopgaven havde Simone Kjær stadig ikke glemt de fortabte gadebørn, og lysten til at hjælpe havde kun vokset sig større.
– Jeg har den indstilling, at man skal hjælpe, hvor man kan, så længe man har energi og overskud til det. Jeg gik i gang med at undersøge, hvad det krævede at tage af sted, men fandt hurtigt ud af, at det er relativt dyrt at tilbyde sin frivillige arbejdskraft i udlandet, fortæller hun.
Men heller ikke den økonomiske udfordring kunne få den initiativrige pige til at give op.
– Medmindre du er drønheldig at få et legat, er der ingen der hjælper dig økonomisk, derfor begyndte jeg at spare op. Det tager sin tid på SU, men det konkrete mål forude gjorde det noget lettere, fortæller hun.
Det lykkeds for Simone Kjær at spare nok penge sammen til, at hun kunne rejse ud for at hjælpe. I dag har hun været af sted tre gange, først i Sydafrika og senere to gange i Tanzania, og selvom det er ærgerligt at vende hjem til Danmark igen uden en krone på lommen, så har hun aldrig fortrudt at hun tog af sted.
– Jeg har taget så mange gode ting med mig fra mine frivillige ophold. Jeg har lært meget om mig selv personligt, jeg har fået nye venskaber, fået den afrikanske kultur ind under hunden og lært meget om mennesker. Verden så helt anderledes ud i Tanzania, og for en stund glemte jeg alt om den ufred der er i hele verden. Dernede handlede det først og fremmest om egen overlevelse. Det var befriende og meget livsbekræftende, fortæller hun og understreger:
– Det eneste dårlige er at komme hjem til en tom bankkonto, men hvad betyder det, når ens hjerte er fyldt med gode minder, der holder hele livet?
Simone Kjær: Vi skal tage kørekort for at køre bil og en lang uddannelse for et job, men når det gælder rollen som forældre, den vigtigste rolle i lovet, kræver samfundet intet af os.
Simone Kjær beskriver sig selv som loyal, omsorgsfuld, empatisk og humoristisk. Alle fire er positive karaktertræk som børnene i Afrika har nydt godt af, og for Simone har der aldrig været tvivl om, at det var børn hun ønskede at gøre en forskel for.
– Jeg elsker børn og mener, at alle fortjener den bedste start på livet. Nogle mennesker bliver helt oprørte når de ser og høre om vanrøgtede dyr, jeg bliver dybt påvirket når jeg hører om omsorgssvigtede børn, fortæller hun og fortsætter:
– Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi ikke bliver klædt bedre på til rollen som forældre. Vi skal tage kørtkort for at køre bil, og en lang uddannelse for at få et job, men når det gælder rollen som forældre – den vigtigste rolle i livet, så kræver samfundet intet af os. Der er da intet at sige til, at det går helt galt for nogle, mener hun.
De børn som Simone Kjær har mødt på sine frivilligerejser, er nogle af dem, der har haft en svær start på livet.
– Alle børnene på skolen er fra en fattig landsby. De bor i huse på størrelse med vores skure, og i husene er der gerne en halvanden mandsseng, et par skamler og nogle plastic spande eller poser til opbevaring. I sengen sover hele familien, og hvis det er en stor familie må nogle sove på gulvet, fortæller hun og fortsætter:
– Mange af børnene bor med én forældre, det er meget normalt st man ikke ser sine børn efter “skilsmisse.” når den ene part finder en ny familie, vil den nye familie ikke have noget at gøre med børn fra tidligere forhold. Nogle af børnene bor på børnehjem eller Safe house. Mening er, at de kun skal bo på Safe House for en periode, men der er desværre nogle, der bor der permanent, fordi deres forældre ikke vil kendes ved dem, er døde, syge eller mishandler børnene.
Simone lavede sundhedsundersøgelse af alle børnene: Stod det helt slemt til, måtte de fjernes fra hjemmes
For Simone Kjær har glæden ved at hjælpe børnene i Syd Afrika og Tanzania været en fantastisk oplevelse, og hun er slet ikke i tvivl om at frivilligt arbejde betyder noget særligt for børnene.
– Hjælpen fra frivillige giver børnene en positiv voksenrelation. De lokale lærere sætter sig ikke og lytter til børnene, de får ikke et knus, hvis de savner deres døde mor, og der er ingen, der spørger hvordan deres weekend har været. Jeg kan mærke, at børnene elsker, at der er en voksen, der gider at lege, der giver dem et kram og et plaster, når de har slået sig og som de kan grine med, fortælle hun.
Udover kærlig omsorg har Simone Kjær også kunne bidrage med mere praktiske ting i børnenes skoleforløb.
– Ingen af børnene vidste, hvordan man børstede tænder rigtigt. Under mit ophold kørte jeg et tandbørste-forløb, hvor jeg lærte dem om tænder og underviste dem i tandhygiejne. Derudover underviste jeg dem i engelsk. Jeg håber, at de kan tage noget af det, som jeg har lært dem i undervisningen, med sig videre, siger hun.
Og samtidig fik hun lavet et sundhedsundersøgelse af alle børnene på skolen.
– Jeg lavede en sundhedsundersøgelse af samtlige børn på skolen, hvor jeg målte og vejede børnene og skrev tallene ind i deres filer. Ud fra tallene kunne jeg se om børnene havde tabt sig i løbet af juleferien. Normalt får børnene grød på skolen som morgenmad. For nogle af børnene er dette det eneste måltid, de får i løbet af dagen. Derfor er der risiko for at nogle af børnene ikke få mad, når de går på ferie. På baggrund af sundhedsundersøglesen tog jeg hjem og besøgte de familier, hvor det så kritisk ud. På hjemmebesøgene tjekkede jeg sammen med en af de lokale lærere, at der ikke var noget galt i hjemmet – om moren var syg og ikke kunne tjene penge eller hvad det nu kunne være. I tilfælde af, at det stod helt slemt til i hjemmet måtte børnene fjernes, fortæller Simone Kjær.
Simones bedste oplevelse som frivillig
At kunne se og mærke, at man gør en forskel for de lokale, har været det bedste ved Simone Kjærs rejser som frivillig, men på det personlige plan har særligt én oplevelse har sat sig i hende.
– Da jeg var i Tanzania første gang knyttede jeg et særligt hånd til enkelte af mine elever. Særligt én af mine elever søgte mit nærvær, og en dag sad han og kiggede meget intenst på mine Nike sko. Jeg spurgte om han ville prøve dem og de passede ham perfekt. Imens fik jeg lov til at prøve hans hullede sko. Han spænede rundt for at vise, at man kunne løbe hurtigt i mine sko. Jeg spurgte om han ville have dem, men han forstod ikke helt og bad en lokal lærer om at oversætte. Hans øjne lyste op og han gav mig et kæmpe kram. Han satte sig ved siden af mig og forklarede at hans gamle sål var blevet lappet med bildæk – rigtig nok var der en sort sål på den ene og hvid på den anden, fortæller Simone Kjær og fortsætter.
– Da han kom i skole mandag morgen havde han sine nye sko på og han pegede pavestolt på dem. Da jeg kom tilbage til skolen i år kunn e alle eleverne huske episoden med skoene og flere kom hen og spurgte om jeg ikke ville bytte sko med dem. Nogle gange har de mindste ting i livet, den største betydning for andre.
Inden Simone Kjær skulle afsted til på sin tredje rejse startede hun en indsamling til børnene, og på kort tid var hele Simones egen lejlighed fyldt med både tøj og legetøj, sværere var det, at få folk til at donere penge.
– Når det kommer til kontant indsamlingen, var det anderledes svært at få folk til at støtte op. Alle var meget begejstrede og synes, det var det bedste initiativ, men det var kun få, der rent faktisk donerede penge. Det lykkedes mig dog at indsamle lidt over 5000 kr fra venner og bekendte, som gik ubeskåret til børnene. For pengene købte jeg skolebænke til klasseværelserne, da mange af eleverne sad på gulvet. Derudover købte jeg fodbolde, mad, sko og fik arrangeret en udflugt for børnehjemsbørnene til den lokale swimmingpool.
Drømmer om at åbne sit eget børnhjem i Afrika
Lige siden Simone Kjær kom hjem fra sit første ophold i Sydafrika har hun drømt om at tage tilbage.
– Sydafrika fik mine øjne op for, hvor stor en forskel, man kan gøre med meget få midler. Med den viden kunne jeg ikke lade være med at tage af sted igen, fortæller hun og fortsætter:
– Nu hvor jeg lige er kommet hjem fra Tanzania sidder jeg igen med samme følelse. Jeg føler, at jeg må og kan gøre mere for de børn, siger hun.
Og selvom Simone Kjær godt ved, at hun ikke kan redde hele verden, så drømmer hun alligevel om at gøre noget mere alvorligt ved hendes drøm om at hjælpe de udsatte børn.
– Jeg savner børnene og tænker på dem hver eneste dag. Lige nu går jeg og fifler med en masse tanker og ideer om, hvad jeg kan gøre for at støtte børnene og projektet selvom jeg ikke fysisk er tilstede. Min store drøm er at åbne mit eget børnehjem i Tanzania. Det skal være et trygt og godt hjem, hvor børnene skal føle kærlighed og tryghed lige så snart, de træder ind af døren. Et hjem hvor man hjælper hinanden, giver hinanden plads og lytter, fortæller hun.
Simons råd til andre, der ønsker at hjælpe som frivillig
Hvis man drømmer om at gøre en forskel for andre, så er det bare at tage af sted mener Simone Kjær.
– JUST DO IT! Hvis du har drømmen, så følg den i stedet for at sætte forskellige undskyldninger op for dig selv. Jeg har mange i mit netværk som ville ønske, at de selv havde gjort det, da de var unge og havde muligheden for det, fortæller Simone Kjær.
For at være bedst muligt forberedt, mener Simone Kjær at du skal stille dig selv tre spørgsmål inden du rejser af sted.
– Hvad vil og kan du bidrage med? Hvor længe kan du være væk fra dit danske liv? Vil du selv starte et forløb/projekt op dernede.
– Der er ingen, der fortæller dig, hvad du skal gøre når du kommer derned. Derfor er det vigtigt at have gjort sig nogle overvejelser om. hvad ens formål er og hvordan man vil føre det ud i livet. Man skal være proaktiv og være klar til at sige “nu gør vi sådan og sådan.” Jeg har kun oplevet at de lokale tager vel imod alle ens initiativer og forslag, afslutter hun.
Comments