top of page

JEG HAR SVÆRT VED AT KOMME I GODT HUMØR I DAG







Jeg har haft en mega mærkelig dag. Mit humør har virkelig haft svært ved at komme i gear, og selvom jeg både har prøvet med lidt intern samtaleterapi (oppe i mit eget hoved) og træning, så har jeg haft svært ved at se mig ud af det grå lys, som jeg vågnede i her til morgen og genfinde det gode humør.

Jeg har været lidt frustreret over, at dagene suser forbi mig, og jeg ikke når at få noget ud af dem. I virkeligheden ved jeg jo godt, at det ikke passer, for både Andreas og jeg knokler på vores projekt rigtig mange timer hver dag, og selvom vi endnu ikke skyder raketfart, så flytter vi os og kommer længere hver dag.

Jeg tror mere, at det er på det personligt plan, jeg ikke føler at der sker så meget. Jeg har fået set en gruppe danske piger nogle gange, og de er hammer søde. Jeg har også været på lidt shopping og udforsket nattelivet i Ho Chi Minh City, men alligevel føler jeg, at jeg mangler noget. Jeg mangler noget, der kan inspirere mig.

Hvis man ikke er tilfreds med den situation man står i, så må man gøre noget aktivt for at lave situationen om. Sådan har jeg altid sagt til andre, og det gælder naturligvis også mig selv. De fleste af mine vågne timer forgår foran computeren lige for tiden, så derfor har jeg besluttet mig for, at den må skifte location endnu oftere end den gør lige nu. Jeg må indrømme, at det dræner mig for energi, når jeg sidder en hel dag i vores lejlighed uden at komme ud af bygningen, så første step er, at jeg skal være bedre til at udnytte, at jeg kan arbejde alle steder fra, og derfor må jeg ud og nyde nogle flere af de fede cafeer, der ligger rundt i det område hvor jeg bor.

Derudover tror jeg, at jeg skal være bedre til at have nogle dage, hvor jeg holder helt fri. Det behøver ikke nødvendigvis være lørdag og søndag (hvor byen og vores pool alligevel er overrendt af alle andre, der har fri) men i stedet vil jeg prøve hver uge at planlægge nogle dage, hvor jeg ikke skal arbejde og i stedet kan komme ud og udforske byen, møde nogle mennesker og hente lidt ny inspiration. Det er udfordringen, når man som selvstændig prøver at starte en hel ny virksomhed op. Al tiden går med arbejde.

Første skridt på vej mod lidt bedre humør starter dog allerede nu. Jeg har booket tid til massage og for en hel time, skal jeg kun betale 45 kroner. Det tror jeg, at jeg vil smile af og nyde hele vejen der ned. Alle de gode fordele, der er ved at bo i Vietnam!




English: If you wish to read this post in english, please use the translator in the top.




// Josephine

Follow my journey: Facebook here Bloglovin here Instagram here Youtube here Snapchat: Jhelbrandt

Comments


bottom of page