top of page

PÅ MARKED I VALBONNE


































Jeg tænker at billederne taler for sig selv? Alligevel kan jeg ikke lade være med at knytte et par ord til den fuldstændig fantastisk dag, jeg havde da jeg i sidste uge holdt efterårsferie i Sydfrankrig og brugte en dag på at køre til marked i Valbonne.

Den rigtig hyggelige, gamle franske by ligger kun en halv time fra Cannes, så det er egentlig lidt en gåde, hvorfor jeg ikke har været i Valbonne før. Heldigvis blev det til et besøg denne gang, og det bliver helt sikkert ikke det sidste. Hver fredag er der et stort marked, der fylder det meste af den gamle by, og her kan du shoppe alt fra franske delikatesser til interiør, tøj, sko, smykker, tasker og blomster. Den store flettede kurv, som jeg bærer rundt på, på nogle af billederne, købet jeg selv på markedet.

Da vi havde brugt nogle timer på markedet, slog vi os ned på en lille hyggelig cafe og delte en croissant i solen. Helt perfekt fransk!

Jeg elsker at holde ferie Sydfrankrig fordi jeg føler, at jeg kender det meste og derfor kan slappe hundrede procent af, og så alligevel når jeg trænger til nye eventyr er det altid en eller anden hyggelig by i bjergene, hvor jeg kan se noget nyt. Jeg glæder mig allerede til, at jeg skal der ned igen 🙂

Comentários


bottom of page