
I går havde jeg den vildeste lyst til pomfritter, men da jeg lige for tiden prøver at holde den slanke linje, spise sund og komme reglmæssigt i fitness, så synes jeg ikke en omgang friture-kartoffel passede ret godt ind.
Derfor lavede jeg i stedet en omgang ovnbagte sweet potato fritter. De er super nemt, meget sundere end normale pomfritter, og så smager de helt fantastisk.
Det skal du bruge (2 personer): 3 x Sweet Potato Salt Rosmarin Olivenolie

Sådan gør du: Du starter med at skylle dem af, og skrælle dem hvis du føler for det. Jeg skræller dem ikke, da jeg godt kan lide det rustikke look.
Når de er klar skærer du dine sweet potato’s op i strimler. Sørg for at skære dem i nogenlunde samme tykkelse, så de skal have lige lang tid i oven.
Når du har skåret dem op, fordeles de på en bageplade og blandes med olivenolie, salt og rosmarin. Herefter skal de 30-45 min i ovnen på 200 grader. Det er vigtigt, at du vender dem 2-3 gange i løbet af bagningen. Kig til dem løbende, så de ikke får for meget.
Når de er tilpas sprøde, tager du dem ud, lader dem køle lidt af og så er de klar til servering

// Josephine
Comments