Er du også en af dem, der holder træningsfri i ferien og tager en ekstra is uden at tænke over det? Sådan har jeg selv haft det i mange år – mit problem blev bare, at når først jeg stoppede med at tænke over, hvad jeg proppede i munden, så tog en ene is hurtigt den anden, og der var pludselig ingen grund til ikke at vælge en sprød pizza til aftensmad – to, tre gange på en uge.
Her i Vietnam, hvor der på trods af, at vi ikke holder ferie er en form for feriestemning hele tiden. (Det må være palmerne, varmen og det faktum at vi spiser på restaurant hver aften, der gør det.) Har jeg virket tænkt over, at der ikke skulle gå ferie-spisning i den. Du ville jo heldig aldrig kører 7 chokolade croissanter på en uge der hjemme, så hvorfor er én på tallerkenen hver morgen ok, bare fordi de ligger på en buffet i ferien?
At være bevidst betyder ikke, at du ikke stadig kan nyde ferien og spise lidt sødere end du plejer i hverdagen – du skal bare være bevidst. Her kommer jeg med mine tre bedste tips til hvordan du undgår at tage på i ferien:
1. Start dagen sundt Sørg for at holde din morgenmad sund og nærende – uden pandekager, chokolademuffins og vafler. Det er faktisk meget nemmere at spise sundt og træffe de rigtige beslutninger resten af dagen, hvis man har været bevidst om det sunde valg fra morgenstuden.
2. Prioriter de ekstra kalorier. Giver du den gas i både softice, rødvin, kultøre drinks og pasta, så kan du være helt sikker på, at der sidder lidt mere på sidebenene når ferien er slut. Tænk over hvilke ting du virkelig nyder og prioriter dem i stedet for at gå amok i alt på kaloriehylden.
3. Bevæg dig Om det 15 minutter med mavebøjninger på hotelværelset, en god strandtur, boldspil i vandkanten eller om du vil nyde godt af hotellets fitnesscenter er op til dig, men det er en rigtig god ide at få bevæget sig lidt i ferien. Hvis du helt holder pause fra træningen, vil din muskelmasse hurtigt falde og du kommer bagud i forhold til de gode resultater, som du måske havde nået inden ferien. Forbrændte kalorier giver også plads til et ekstra glas rødvin – og så giver træning altså bare lyst til at træffe sundere valg resten af dagen.
Engang var jeg selv af den opfattelse, at jeg ‘fanme ikke’ gad at træne i min ferie. I dag nyder jeg det! Det er en fed måde at starte dagen på, og det er med en meget bedre følelse at jeg ligger på stranden resten af dagen.
Jeg håber, at du kan bruge mine tips 🙂 Har du selv et godt trick til at holde de ekstra feriekilo fra livet, så del dem endelig med mig i en kommentar!
// Josephine
Comments