top of page

SUND TORSDAG: SMOOTHIE BOWL M. BLANDEDE BÆR OG KOKOS








Jeg er helt i Bali-mode lige for tiden. De to måneder Andreas og jeg havde i det hele ferie paradis, var virkelig fantastiske og jeg har så meget lyst til at rejse tilbage. Uanset om det handler om boligindretning, som jeg er helt zoomet ind på lige for tiden – eller lækker sund mad, så kan Bali bare rigtig meget! I denne uge er det også en Bali-inspireret sund ret, der står på menuen her i Sund Torsdag.

De lækre smoothie bowls havde egentlig altid undret mig lidt, for hvorfor skal en smoothie op i en skål, når den nemmest drikkes af et glas. Da jeg så ankom til Bali blev jeg klogere, for ikke alene er smoothie bowls jo en helt anden konsistens, men det udløser altså også nogle fest signaler i hjernen, at spise så smuk en morgenmad med lækre toppings. Derfor har jeg nu lagt al skepsis på hylden og overgivet mig fuldt ud til de lækre smoothie bowls.

DET SKAL DU BRUGE TIL 2 PERSONER: 1 banan (gerne frossen) 1 håndfuld spinatblade (frisk eller frisk som du selv har frosset ned) 200 g blandede frosne bær 1 dl kokosvand (ikke det samme som fedende kokosmælk) Topping: Chia frø Musli Kokosmel Friske bær

SÅDAN GØR DU: Kom 2/3 af din banan i blenderen sammen med bær, spinat og kokosvand. Blend det hele sammen til det har en lækker og tyk konsistens. Kom det herefter op i to serveringsskåle og pynt med din favorit musli, chia frø, friske hindbær, kokosmel og resten af din banan.

Super velsmagende og sund sommermorgenmad, som tager 2 minutter at lave.

Comments


bottom of page