
Jeg er tilbage efter en lang ferie, med alt for mange restaurant besøg og det betyder, at jeg også er tilbage i mit eget køkken og klar med flere opskrifter til mit sund-torsdag koncept 🙂 I dag vil jeg dele en af mine absolutte favoritter med. Jeg ELSKER mexi food, men der er mere end 100 kalorier i en madpandekage og et pitabrød havner hurtigt på 300 kalorier og derfor kan det være svært at spise sig ordentlig mæt i det spicy måltid uden, at det går over og bliver et kalorietungt måltid.
For at forhindre det har jeg i stedet byttet brødet ud med hjertesalat, der fungere rigtig godt som taco. Her får du opskriften 🙂 DET SKAL DU BRUGE TIL 2 PERSONER: 400 gram hakket oksekød (For en grønnere version brug 200g hakket oksekød blandet med 200g hakkede gulerødder.) 3 løg 2 dåser flåede tomater 1 dl oregano 2 hele chillier 3 fed hvidløg salt og peber 1 stort hjertesalthoved 1 avocado 2 friske tomater 2 røde peberfrugter evt. lidt revet ost og koriander
SÅDAN GØR DU: Start med at skærer dine løg ud i små tern. Kom to ud af de tre løg på panden til de er bløde, men ikke gyldne og steg det derefter sammen med det hakkede oksekød. Når oksekødet er gennemstegt tilsæt da evt revet gulerod og de to dåser flødede tomater. Herefter giver du retten smag med hakket chili, hvidløg, oregano, salt og peber.
Lad din kødsovs stå på komfuret ved svag varme, mens du gør grøntsagerne klar. Det giver mere smag til retten og tomatsovsen får lov til at koge ind.
Rens bladende på dit hjerte salat og lig dem klar som taco skaller. Skær efter din peberfrugt, avocado og tomater op i små tern og gør klar til at anrette. Du kan enten tage det hele med til bordet og bygge maden, mens du spiser, eller du kan anrette det hele inden servering det er op til dig.
Start med at lægge kødsovsen på salatbladet efterfulgt af de fint skårede grøntsager og slut evt af med ost og koriander. Et ekstra tip er at mikse en fedtfattig dressing sammen af creme fraise, salt og hvidløg. Den går rigtig godt sammen med den spicy ret. 🙂
Rigtig god sund torsdag!
(Billedet er lånt fra Pinterest, jeg glemte desværre at få taget billeder af mine egne.)
Comments