top of page

TRAVEL PLANS – HER SKAL JEG BRUGE RESTEN AF JANUAR









Det er 14 januar og jeg sidder allerede i lufthavnen for anden gang i år. Det bliver et godt år kan jeg mærke 😉 I dag forlader jeg Ho Chi Minh for først at vende tilbage når kalenderen viser februar. Genialt!

Først går turen til Phu Quoc Island i det sydlige Vietnam. Jeg var også på øen i sidste uge med min bror, – luksus fordelen ved at bo i Ho Chi Minh City! Jeg er kun 30 minutters flyvning fra paradis – og denne gang er det min mor, som jeg skal have en tur med på stranden. Vi har booket et resort, der ser super lækkert ud, og jeg glæder mig til nogle rolige dage, hvor vi bare skal drikke god vin, spise lækker mad og slappe af på stranden.

Efter fire dage på Phu Quoc rejser jeg til Cambodia. Det er første gang jeg skal til Cambodia, og jeg glæder mig til at opleve hvad landet har at byde på. Først ‘frygtede’ jeg lidt, at det ville være en kopi af Vietnam – ikke fordi Vietnam ikke er noget af det mest fantastiske, men fordi jeg gerne vil opleve noget nyt. Ved nærmere research har jeg dog fundet ud af, at det skulle være noget helt andet, og jeg glæder mig til at opleve deres smukke templer og lækre strande.

Cambodia skal jeg opleve sammen med min mor, Andreas og min far. Vi har det altid virkelig hyggeligt sammen, så jeg glæder mig til en god tur med mine yndlingsmennesker. (Så mangler vi bare min bror.)

Jeg vil nyde ferien – men selvfølgelig også prøve at opdatere jer her på bloggen undervejs. Er du nysgerrig efter mere, så kan du holde øje med min Snapchat: Jhelbrandt og Instagram @josephinehelbrandt, hvor der kommer endnu mere indhold op 🙂

Comentarios


bottom of page